Unge mænd og terapi
Mænd er i almindelighed mindre tilbøjelige til at søge samtaleterapi end kvinder. Også i UPCN gælder det, at unge mænd udgør færre end en tredjedel af de henviste unge. Drengenes samtaleforløb er også typisk kortere end pigernes.
Denne forskel bunder næppe i, at unge mænd har færre problemer end unge kvinder. Derimod peger undersøgelser på, at mænd har mindre erfaring end kvinder med at snakke om sig selv som en måde til at løse deres problemer. De kan derfor føle sig fremmede overfor et tilbud om terapeutisk samtale og dermed risikere at gå glip af den nødvendige hjælp.
I UPCN er det en vigtig del af psykologernes faglighed altid at møde den unge, hvor den unge er. Herunder at tage højde for, hvordan den enkelte unge - og altså også den unge mand - oplever den situation at søge hjælp i form af terapeutiske samtaler.
En nylig undersøgelse fra Norge *) peger på flere forhold af betydning for samtaler med mænd:
- Det kan betyde særlig meget for mænd at føle sig både hørt og respekteret, herunder også respekteret som mand.
- Det er for mange mænd vigtigt at opleve psykologen som en, der foruden at lytte og spørge også kan bidrage med uddybende forståelser og konkrete råd.
- For mænd kan det give særlig grobund for håb og tillid, hvis psykologen optræder som 'retfærdig' i sine vurderinger og ikke kun som neutral.
- Det tillægges også betydning, at psykologen er vedholdende i sin indsats og desuden åben undervejs om sit arbejde og sine indtryk.
*) Piros, J. (2008): Menns refleksjoner over erfaringer i parterapi. Hva stimulerer til positive endringer? Fokus på familien - Tidsskrift for familiebehandling nr. 2/2008, pp. 148-162.
