Pressen skrev ... om unge


Klip og links om unge under uddannelse og deres psykiske problemer




Psykiske problemer er den største barriere for unges uddannelsesdrømme


Børn og unge med angst bliver overset

      Halvdelen af alle voksne med angstlidelser debuterede med deres angstlidelse allerede i 11-årsalderen

      PSYKOLOG NYT nr. 7/2011: 15-20 % af alle børn og unge vil på et tidspunkt i løbet af deres opvækst lide af alvorlig angst. Børn med angst volder ofte ikke større problemer for skolen, medmindre de udvikler egentlig skolevægring, og deres vanskeligheder bliver derfor let overset. Der er desuden begrænset viden blandt forældre, pædagoger og lærere om børn med angstlidelser.



Hver fjerde overvejer at droppe ud af gymnasiet

      Undersøgelse blandt 3.658 gymnasieelever overrasker formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening

      BERLINGSKE, den 11.03.2011: Hvert år dropper omkring 17 procent reelt ud af gymnasiet. Hvis det tal skal forbedres, skal politikerne ifølge formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Frederik Gjørup, sikre et bedre økonomisk fundament for de unge gymnasieelever, og gymnasierne skal tilbyde bedre vejledning, der kan hjælpe og støtte de unge.

Ambitiøse piger får gymnasie-stress

      Stress er skadeligt og øger risikoen for depression og angst, siger psykolog Carl Åge Okkels

      BERLINGSKE, den 11.03.2011: Lektor i pædagogik og ungdomskultur på Syddansk Universitet, Steen Beck, mener, at gymnasiernes skift til at blive selvejet i 2007 har betydning for det pres eleverne i dag mærker, fordi betalingen til gymnasierne afhænger af, hvor mange elever man kan tiltrække og få gennem systemet frem til studenterhuen: "Der er opstået en konkurrence mellem gymnasierne, og de er blevet meget ambitiøse på elevernes vegne."

»Unge dræber deres hverdags-jeg i rusen«

      Forældre og myndigheder fokuserer på problemer ved rusmidler, mens de unge bare vil have det sjovt, siger forsker

      BERLINGSKE, den 03.02.2011: Sébastien Tutenges, forsker ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet: "Når unge beruser sig, er deres mål ofte intense og spektakulære tilstande af rus. [...] De har det med at lukke øjnene for rusmidlernes negative konsekvenser. Derimod har forældre, journalister og forskere en tendens til at være problemfokuserede, når talen falder på unges brug af rusmidler. Der er en dyb generationskløft. [...] På den anden side står forældregeneration med deres bekymringer og sygdomssnak. Mit arbejde er at bygge bro mellem de to perspektiver på rus. Med større gensidig forståelse bliver det muligt at føre en respektfuld dialog."



Unge, der bliver mobbet, har brug for hjælp

      Ny tjeneste giver råd mod mobning, chikane og seksuelle tilnærmelser på nettet - til børn og unge samt til forældre og lærere

      INFORMATION, den 29.06.2010: "Flere end hver anden ung mellem 12 og 17 år har været udsat for mobning på internettet eller sms. Det kan være meget hårdt psykisk og er vigtigt at få bearbejdet", siger psykolog i Red Barnet Kuno Sørensen. En ny anonym hjælpetjeneste - BuddyGuard - er målrettet til børn og unge, som får ubehagelige oplevelser på internettet og mobiltelefonen. Men også skolelærere, pædagoger og forældre kan henvende sig og få råd til, hvordan de kan hjælpe.

Flere ramt af eksamensangst

      Flere studerende end tidligere har i år henvendt sig hos Danmarks Studenterrådgivning for at få styr på eksamensangst af svær karakter

      AVISEN.DK, den 16.06.2010: Hos den landsdækkende service Studenterrådgivningen i Danmark har man i maj og juni haft så mange henvendelser, at nogle har måttet vente i ugevis på at få hjælp. De studerendes problemer har ofte bundet i eksamensangst af svær karakter. "Der er et pres fra samfundet om at gennemføre studiet hurtigt, studiestederne presser også i og med, at de er økonomisk afhængige af, at de studerende gennemfører, og til sidst er der alle de personlige ambitioner, som også lægger er stort pres på den enkelte studerende," siger direktør Else-Marie Stilling.

Patienterne hos landets psykologer bliver yngre og yngre

      Nedbrudte grænser mellem arbejde og fritid - og egne krav om perfektionisme - gør det svært for unge at tackle livet

      URBAN, den 11.06.2010: Mere end hver fjerde patient hos landets privatpraktiserende psykologer i dag er mellem 16 og 29 år. Det fremgår af nye tal fra Dansk Psykolog Forening. I følge formand Roal Ulrichsen stiger antallet af unge, som søger hjælp til at lette hverdagens pres; og med god grund: "Unge er i dag utroligt ambitiøse. Det er maskiner, som aldrig går i stå. Deres tilværelse er blevet et personligt projekt, hvor de skal have 12 i alt. Unge skal lære at blive skippere i eget liv i stedet for at piske sig selv konstant. I modsætning til tidligere generationer skal de kunne klappe sig selv på skulderen og sige: 'Nu er det godt nok' - for der er ikke længere nogen, der gør det for dem. Derfor ender nogle med også at brænde helt ud."




Gymnasiepiger bryder sammen af stress

      Hver tredje af pigerne i gymnasiet føler sig meget pressede - det er langt flere end blandt drengene

      BERLINGSKE TIDENDE, 28.04.2010: Unge piger i gymnasiet kan ikke få det hele til at hænge sammen. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik. Helt konkret føler mere end hver tredje pige sig ofte stresset. Til sammenligning er det kun hver femte dreng. En af årsagerne er, at kønnene går forskelligt til hverdagens udfordringer. "Hvor pigerne forsøger at planlægge deres hverdag og få sat alting i system, tager drengene det lidt mere, som det kommer. Begge køn har en forventning om, at de gerne vil nå det hele, men pigerne har generelt højere krav til sig selv", forklarer sociolog Kirsten Grube, der blandt andre står bag undersøgelsen.

For unge i dag er livet et projekt, som skal skræddersyes

      Unge i dag vil leve deres drømme ud - men striber af psykiatriske grænsediagnoser peger på, at de unge ikke kan klare det

      INFORMATION, 09.04.2010: Ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er lektor og forskningsleder Jens Christian Nielsen og flere kolleger i færd med at afdække mistrivsel blandt Danmarks unge - fra bulimi til cutting, selvmordstanker, angst og ensomhed - i et omfattende toårigt forskningsprojekt. "De unge skal skabe sig selv og deres eget livsprojekt, det hænger helt på dem selv, om det lykkes. De mange former for mistrivsel rammer unge, som er pressede af præstationsræset. Det at blive eksponeret og stå frem valideres som noget positivt i ungdomslivet i dag. Jo mere du er på, jo mere succes har du", siger Jens Christian Nielsen.

De deprimerede unge - for tung til lægen, for let til psykiatrien

      På de sidste klassetrin i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne er der ca. en elev i hver klasse, der lider af depression

      PSYKOLOG NYT, 19.03.2010: De fleste forældre er fortvivlede og ved ikke, hvad de skal stille op, og skolerne føler sig magtesløse, når de unge hverken følger med eller møder op til undervisningen. Der er ofte tale om unge med lette til moderate psykiske vanskeligheder, som der ikke tidligere har været tilbud til. Artiklen beskriver projektet 'Børn og unge i psykiatriens grænseland' i Århus Kommune.




Depressive unge dropper skolen

      Vejledere og lærere på ungdomsuddannelser møder stadig flere unge med psykiske problemer

      JYLLANDS-POSTEN. 05.03.2010: Gymnasier og tekniske skoler i hele landet er begyndt at hyre psykologer. De skal hjælpe en voksende gruppe af elever med at overvinde deres psykiske problemer og klare sig igennem uddannelsen. Skolerne forklarer, at omfanget af elever med psykiske problemer såsom depression eller spiseforstyrrelser er steget i takt med, at flere33 unge begynder på en ungdomsuddannelse. »Vi ser stadig flere elever med ondt i sjælen, og jeg kan konstatere, at en del af vores frafald skyldes psykiske problemer,« siger Jens Boe Nielsen, der er rektor på Nørre Gymnasium i København og formand for landets gymnasierektorer.

Alkoholikeres børn står i kø til behandling

      Voksenlivets udfordringer er svære for børn, der voksede op med en mor eller far, der drak - men der er op til et års ventetid på at få hjælp

      POLITIKEN. 15.02.2010: 620 unge voksne står i dag på venteliste for at modtage behandling hos TUBA, Blå Kors’ behandlingstilbud til voksne børn af alkoholikere, og aldrig før har så mange efterspurgt behandling. Det bekræfter private behandlingscentre og psykologer. Primært fordi det ikke længere er så tabuiseret at have alkoholiske forældre som tidligere, lyder det. Der er al mulig grund til at behandle de voksne børn, siger psykolog Gitte Knudsen, leder af familiebehandlingen på det private Behandlingscenter Tjele: »Man vokser op i et meget uforudsigeligt miljø, hvor man aldrig ved, hvordan det er, når man kommer hjem fra skole. Det er voldsomt belastende for et barn«, siger hun. Typiske reaktioner er selvværdsproblemer, besværligheder med at knytte sig til andre mennesker, stress og behov for kontrol.

"Det er min egen skyld, hvis jeg ikke lykkes"

      Mange unge lider af forventningspres. De skal være slanke, dygtige og moderigtige - og de har kun sig selv at holde ansvarlig, hvis det ikke lykkes.

      BERLINGSKE TIDENDE, 10.08.2009: For et par generationer tilbage havde de unge en holdning om, at det var samfundets skyld, når de for eksempel ikke kunne få job. I dag kigger de indad og reflekterer over, hvad de ikke har gjort godt nok. Det gør de unge både skrøbelige og ressourcestærke. "På den ene side tager de mere ansvar for eget liv. På den anden side bliver problemet, at hvis de er ansvarlige for deres egen succes, er de også selv ansvarlige for deres fiasko, og det gør dem mere udsatte. For hvad gør du, hvis du ikke lykkes i dit eget personlige projekt, som du selv har formet?", siger ungdomsforsker på DPU, Aarhus Universitet Jens Christian Nielsen."




Det sociale liv er også pensum

      Mange oplever at føle sig ensomme, når de begynder på en videregående uddannelse

      BERLINGSKE TIDENDE, 11.05.2009: En studiemiljøundersøgelse foretaget på Aarhus Universitet i 2007 viser, at næsten hver tiende studerende føler sig ensom i dagligdagen på studiet. Ifølge studenterpræst på Københavns Universitet, Birgitte Kvist, kan det skyldes, at mange oplever det som en stor mundfuld at skulle præstere både fagligt og socialt, når man starter på en videregående uddannelse for første gang. Psykolog Camilla Holst siger: "For mange studerende er det rigtig svært at indrømme over for sig selv og andre, at man føler sig alene. Derfor bør man bide hovedet af al skam og fortælle omverdenen, hvis man har brug for hjælp. For der er mange, der har det på den måde."

Hver 5. gymnasieelev har skadet sig selv

      Ud af 3.000 københavnske gymnasieelever svarer 21,5 procent, at de har gjort skade på sig selv - 16,2 procent inden for det seneste år

      24 TIMER, 23.03.2009: Mange unge skærer og brænder sig selv, fordi de som barn enten har været udsat for følelsesmæssig omsorgssvigt, vold eller seksuelle overgreb. Og det er typisk piger, der samtidig lider af spiseforstyrrelser. Det forklarer psykolog Lotte Rubæk, der behandler selvskadende unge og forsker i området på Rigshospitalet: "De skærer ikke i sig selv for at få opmærksomhed, men for at få afløb for de følelser, de mærker i deres krop, og som de ikke kan sætte ord på", siger psykologen. Tallene står i en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som chefpsykolog Bo Møhl fra Rigshospitalets Psykiatriske Klinik står bag.

Odense: Unge i kø for at komme til psykolog

      Stress, depressioner og mindreværd plager de unge, viser undersøgelse, som Odense Kommune har gennemført blandt 2000 elever

      FYENS STIFTSTIDENDE, 19.03.2009: "Der stilles store krav til de unge i dag, og mange gange er de overladt til sig selv. Forældrene har også travlt. Det er fraværsfamilier, og mange tror, at så snart de unge er blevet konfirmeret, kan de klare sig selv. Men da skal man måske netop være der mere end nogen sinde", siger Jens Bertelsen, rektor på Odense Katedralskole.
      Michael Gravesen, sundhedskoordinator i Odense Kommune, har en anden forklaring på tallene: "Ud fra en lægmandsvurdering er tallet ikke nødvendigvis udtryk for, at en femtedel har det dårligt. Måske er det udtryk for øget anvendelse af psykologer. Jeg tror, at det er blevet mere legitimt at gå til psykolog, ligesom man går til læge", mener han.



København: Unge står i kø til psykolog

      Unge med depressioner banker i stigende grad på døren hos hovedstadens psykologer

      BERLINGSKE TIDENDE, 04.07.2008: Siden 1. april har folk i aldersgruppen 18 til 37 år med lette til moderate depressioner haft mulighed for at blive henvist til en psykolog med tilskud fra sygesikringen, og det har fået en hel del flere til at søge hjælp end tidligere. "Det er helt klart en god ting, for vi ved jo, at jo hurtigere vi får sat behandlingen igang, jo før indsatsen kan ske, jo større er muligheden for, at man kan overvinde problemerne, og at de ikke bliver langvarige", siger privatpraktiserende psykolog Birgitte Skovgaard.

Langt flere børn og unge end voksne har problemer med spil

      Unge har spilleproblemer i en grad, der er op til to-fire gange så høj, som hvad man finder blandt voksne

      PSYKOLOG NYT, NR. 19/2007: Unges spil kan få alvorlige udviklingsmæssige følger - f.eks. nedsat skolepræstation, relationelle problemer, pjæk, tyveri og småkriminalitet, skriver psykolog Louise Due. Herudover er unges problemspil blevet sat i relation til lavt selvværd, anden misbrugsadfærd, ensomhed, depression, mobning, forringede copingevner, angst, selvmordstanker og selvmord. Generelt kan problemspil hos en ung komme til at betyde, at vigtige områder i livet fortrænges til fordel for spillet, og i det hele taget kan spillet hurtigt komme til at betyde, at tilværelsen indsnævres i stedet for at udvides. Dette må ses som yderst kritisk i en periode af livet, hvor stadig nye færdigheder udvikles og vigtige valg skal træffes.



Tilbage til forsiden